RING: 02060 E-POST: 02060@nettavisen.no
Ønsker du å sende video eller andre dokumenter? Benytt 02060@nettavisen.no
Kontakt oss

Gamle Hansen paa Engeland, Simensbråten

Gamle Hansen var født i 1824 i Numedal. Som 15-åring ble han sendt ut i verden, og målet var hovedstaden Kristiania.

Da jeg tidligere laget en "Aktuell Historie" om en gammel mann på Simensbråten, viste det seg at hans etterkommere familien Rustad i Brannfjellveien 80 - hadde gjemt en side av Akers-Posten som fortalte om en nabo. Jeg fikk låne utklippet og jeg gjengir en artikkel om "Gamle Hansen" som bodde på Engeland, den tidligere husmannsplassen i Brannfjellveien. Overskriften er "Borgerdaadsmedaljen Eneste gjenlevende Stifter af Afholdsselskabet I Krigsleieren 1848 Hjemmet paa Ekeberg Glæde 1905".

Jeg vet ikke hvem "jeg" er i fortellingen, men det er vel en journalist I Akers-Posten.

En mann som ingen fiender har

For mange Aar siden kom jeg paa en af mine Søndagsture op paa Ekebergplateauets østre Del. Jeg slog følge med en Akersbonde, som boede i de Strøg. Underveis opover mod Brandfjeldet fik jeg, paa den ellers saa træbare Slette, Øie paa et lidet hvidt Hus, som venlig tittet frem mellem store Trær. Jeg saa strax at Trærne var plantet og ved nærmere Eftersyn fandt jeg bag Huset en velstelt liden Have, hvor det yret af Blomster, og hvor der var Mængder af Frugttrær. "Hvem bor der?" spurgte jeg. "Jo, der bor gamle Hansen paa Engeland," var Svaret. "En Mand som ingen Fiender har", lagde han til. Det var meget sagt, tænkte jeg; men jeg har senere hen vanket meget paa Ekeberg, og har ogsaa lært "gamle Hansen paa Engeland" godt at kjende, og maa sande Bondens Ord, at den Mand har ingen Fiender.

Første formann i "Det norske Afholdsselskab"

Jeg maatte tænke paa det, da jeg af Aviserne saa, at "gamle Hansen" har faaet Borgerdaadsmedaljen. Foranledningen til denne Udmærkelse er nok egentlig den, at han er en af Stifterne af "Det norske Afholdsselskab", som i disse Dage har bestaaet i 50 Aar. Veier Nils Hansen var Selskabets første Formand. Jeg har samlet et Par Erindringer om den gamle Hædersmand, og kan tænke mig, at Sambygdinger kanske kunde have Lyst til at høre lidt om ham.

Gullsmed ville han bli

Han er født i Svenne i Numedal 30te Juli 1824 og Faderen var Tømmermand. Som 11 Aars Gut kom han i Butiken hos Kjøbmand Henkel paa Kongsberg; men det passede ham ikke. Han havde Lyst til at blive Guldsmed, og der blev truffet Aftale med en saadan i Kristiania om, at denne skulde tage ham i Lære mod en Betaling af 3 Daler.

Som 15 Aars gut sendtes han saa fra Fædrehjemmet ud i Verden og Maalet var Guldsmeden i Kristiania. Af sin Mor blev han udrustet med en passelig Nisteskræppe og af Faderen fik han 12 Skilling i Reisepenge. Det var nok for en Ungdom efter Datidens Behov, og med dette og gode Ønsker hjemmefra drog han saa trøstig ud efter Landeveien. Han tog Veien som Smaafolk i de Dage pleiede at tage den. For en betaling af 2 skilling fik han Nattelogi og Kaffe i Vestfaossen, og tidlig næste Morgen rodde han med en Røiert derfra til Drammen. Herfor var den vanlige Taxt 6 Skilling. Fra Drammen tog han atter Landeveien fat.

Med Mesteren i Kristiania var det nok imidlertid ikke saa greit; Gutten maatte atter ud paa Landeveien for at søge hjem igjen; men paa Tilbageturen gik han indom Guldsmed Lorentsen i Drammen og der blev han i 3 Aar; senere kom han til Guldsmed Chr. Andersen i Kristiania, hvor han blev Svend. En Ordensmand var han og han kom vel frem.

Det norske jegerkorps

I 1848 lod han sig hverve ved det norske Jægerkorps og stod der i flere Aar. Med Jægerkorpset fulgte han også Manøvren i 1848 i Skaane og senere til Slesvig under Vaabenstilstanden i 1848-49. Som Vagtmandskaber laa dernede den gang baade norske og svenske Tropper.

Gamle Hansen har meget at fortælle fra den gang. Engang blant andet medens han laa nede i Apenrade (nå: Åbenrå) skulde et andet norsk Kompagni, som havde sin Station andensteds passere gjennem byen. I den Anledning havde Jægerne stor Lyst til at gjøre noget extra for sine Landsmænd. De dannet en Sangforening, de indøvet Sange og Hansen lod sy et norsk Flag og fik en Malersvend til at dekorere dette. Øverst i det røde Felt ved Stangen, Norges Løve, i Feltet under en Lyre, i de ydre Felter øverst "17de Mai" i en Laubærkrans og underst "Eidsvold 1814". Midt i det blaa Kors Kongens Bogstav "O". Flagget og Festforberedelserne fik han imidlertid liden Glæde af; thi de overordnede var ængstelige for at der kunde finde norske nationale Demonstrationer Sted, og Flaget maatte ikke vises frem. Istedenfor festlig Modtagelse blev det hele Kompani beordret ind i Kassernen medens Numedals Korps reiste forbi. Den 7de Juni 1905 hentet Hansen sit Flag frem fra Glemselen og siden har det hængt som Pryd paa hans Væg.

Fantastisk fruktdyrker

Alle de Trær, som nu store og mægtige omgiver hans nette lille Hjem, har han selv egenhændig plantet. Interesserede Folk fik han til at skaffe sig udenlandske Planter og Trær, og det er forbausende, hvor alt hvad han steller med i sin Have gror. Selv har han været en stor Elsker af Blomster og har i sine yngre Dage ofte gaaet lange Veie for at finde hvad han ønsket. Blomsternes Navne kan han den Dag i dag, ogsaa med den latinske Benævnelse. Podning har han været en Mester i, derfor har han ogsaa saadanne deilige Moreller, Kirsebær, Plommer og Æbler; og Smaagutternes Fryd er det naar han giver dem Tilladelse til at komme ind og forsyne sig af Trærne. Men Grenene maa ikke skades, det er han svært nøie paa. Her for nogle Aar siden bad han ind nogle Smaagutter og kom med sin sædvanlige Tale om Forsigtighet. Gutter ved imidlertid Raad for alt og saadan ogsaa dennegang. De saa de bugnende Mængder og saa at et stort Træ strakte sine fyldige Grene langt indover det temmelig flade Udhustag. At reise en Stige var et Øiebliks Sag og et Øieblik efter laa de paa Ryggen paa Taget og forsynte sig af Hjertens Lyst. de formelig aad. Og slige Mængder var det, at de flere Dage i Rad kunde holde det gaaende paa denne Maade. Dette ligte Hansen svært godt, for paa den Maade skadedes ikke Trærne af Guttehæler.

De norske farver

Nu er gamle Hansen 87 Aar, saa han rækker jo ikke at komme over alt, som han skulde, men kommer du en Vaardag ind til ham kan han nok endnu skaffe dig en Blaaveisbuket i de nationale Farver, blaat hvidt og rødt. Jeg sagde Blaaveis; thi han dyrker Varieteterne.

Ved Afgangen fra Militæret fik han af sin Chef en udmærket Attest ledsaget af de Ord "lad mig se, du aldrig gjør Skam paa den". Og det lovte jeg, svarer vor gamle Ven, naar vi i Samtalens Løb kan komme ind paa det Kapitel.

Vil se flagget på slottet

I de senere Aar har det været hans Glæde at forære bort smaa Trær og Buske til Venner og Bekjente, - for det gror saa rent over hos ham; men han nænner saa lidet at hugge det ned, som gjerne vil leve. Et Træ har han dog bedt om maatte hugges. Paa Naboens Eiendom voxede nemlig op et Træ, som tog væk Udsigten til Kongens Flag paa Slottet.

De sidste længere Spadserture han foretog var til Afstemningerne i 1905. Paa disse var han som en Ungdom saa glad, snakkede, sang og viftet. Med Børn underveis legede han Sidsten. Det har bidt et dybt Mærke i ham dette at han i 1848-49 ikke fikk vise sine Landsmænd sit norske Flag; desto større var hans Glæde i 1905.

Gamlingen har gode Øine; uden Kikkert eller Briller ser han fra sit Vindu ud mot Kongebanneret, og han fører nøie Kontrol med, om Kongen bor paa Slottet eller ikke. Ja, 1905 oplevede han, og kunde gaa til Afstemningerne; men at gaa saa langt som at faa se selve den norske Konge, det magter han ikke. Han nøier sig og glæder sig ved at se Flaget. Rask og rørig er han for øvrig. Jeg saa ham paa sine gammeldagse lange Nummedalsski her forleden, han tog en liden Skitur paa den eneste Føredag han har havt i aar, og derfra er Billedet taget.

Veier Nils Hansen er pensioneret af Kristiania Kommune. Vi haaber han i mange Aar maa faa glæde sig ved sin velfortjente Medalje.

Til neste år skal vi feire 100-årsdagen for løsrivelsen fra Sverige. Finnes det gamle stolte norske flagg fra 1840-årene, som Nils Hansen ikke fikk lov til å hilse sine sambygdinger med? Eller er det slik at vi fremdeles skal legge bånd på oss for ikke å tråkke noen naboer på tærne? Hvis noen etterkommere av Nils Hansen leser dette, hadde det vært morsomt å få kontakt.

Lik Nettavisen her og få flere ferske nyheter og friske meninger!

sterke meninger

Nettavisen vil gjerne vite hva du mener om denne saken, og ønsker en frisk debatt i våre kommentarfelt. Vær saklig og respektfull. Les mer om Nettavisens debattregler her.

Gunnar Stavrum
sjefredaktør

comments powered by Disqus

Våre bloggere