*Nettavisen* Nyheter.

Bækkelagshøiden. En Fodgjængers Optegnelser.

Man kunne ta toget til Bekkelaget stasjon. Foto: Bekkelaget Vel.

Dette var overskriften på en liten artikkel i Akers-Posten fra 9. april 1910, altså temmelig nøyaktig 100 år siden. Her har vært litt av en utvikling, jeg tør nesten ikke tenke på hvorledes det blir her om nye 100 år.

Klikk på bildet for å forstørre.

Bekkelagsveien er den øverste veien. Foto: Bekkelaget Vel.

Klikk på bildet for å forstørre.

Man kunne gå Kongsveien. Foto: Bekkelaget Vel.

Klikk på bildet for å forstørre.

Man kunne gå opp den gamle Ekebergveien. Foto: Tom Schibbyes postkortsamling.

Vil villaene med haver være erstattet av blokker? Vil hele Ekebergsletta være okkupert av organisert idrett? Hva med havna? Har en fått Mosseveien i tunnel? Jeg ønsker Eikabergtinget lykke til i sine bestrebelser med å bevare våre friluftsområder.



"Fra Hovedstaden kan man ad tre forskjellige Veie komme til Bækkelagshøiden. Man kan enten reise med Jernbanen til Bækkelagets Station og derfra begive sig opover den bratte, i Siksak gaaende Bækkelagsvei, og man er snart oppe paa Høiden.

Vil man ikke absolut "reise" et Stykke for at komme derud, kan man enten spadsere udover den nye Kongsvei, eller man kan fra Oslo klatre opover den gamle Ekebergvei; man er da da ganske snart oppe paa Høiden, som fra Bygrænsen af benævnes Ekeberghøiden, men ganske umerkelig og uden noget egentlig Skille gaar over i Bækkelagshøiden. Det hele Omraade hørte forresten i gamle Dage til Ekebergfjerdingen.

Bækkelagshøiden er noget af en Slette. Hist og her er Sletten gjennomskåret af lave Aaser og høie Bjergkjeder, hvoraf den mest bekjendte er Brandfjeldet. Hvor høit Brandfjeldet rager tilveirs, er ikke saa godt at sige. Men det maa være svært høit; thi naar man kommer op til Toppen, har man en henrivende udsigt til alle Verdens Kanter. Grefsenaasen og Grorudhøiden kan ogsaa sees derfra.

Ekornet er det mest almindelige Dyr. Det skal efter Sagkyndiges Udsagn gjøre stor Skade paa Skogen.

For øvrig findes her stort og smaat Fuglevildt i passende Mængde, og når en eller anden Tiur bliver lei af Livet, flyver den ved høilys Dag hen og sætter sig paa et Hustag, og venter ganske rolig, indtil den bliver skudt.

Den eneste Idræt, som øves saavel af Smaagutter som Voksne, er at skyde tilmaals efter den første og den bedste Skabning, som kommer indenfor Skudvidde. Især Søndag Formiddag er det omtrent livsfarlig at færdes ikke alene i Skogene, men ogsaa efter Veiene.

Stedets Kommunikasjoner er fortræffekige. Om vinteren kan man, naar sneen ikke er til Hinder, gaa Benveie hvorsomhelst, og om Sommeren har man bare at holde sig paa de hævdvundne Stier. En Sporvei vil ogsaa komme til at gjennemskjære Sletten, naar de ikke faa Væsener og Styrer ad Aare kommer til Enighed om Betingelser med videre.

Luften er der oppe altid klar og ren. Dette er vel Grunden til, at Stedet om Sommeren er sterkt besøkt af Turister, ikke alene fra Kristiania og mer fjernere Egne, men ogsaa fra Bækkelaget, Nordstrand og Ljan.

Efter Beliggenheden at dømme, hører Bækkelagshøiden til Nordstrand, som igjen hører til østre Aker, men en stor Del af Stedets Indvaanere nærer sterke Sympathier for Kristiania. Stedet vil derfor egne sig fortræffeligt som Udflugtssted for trætte Kristianiafolk, som verken har Raad eller Tid til at reise for Exempel til Jotunheimen."

Artikkelen er undertegnet Emil Olsen.

Jeg vet at min far, som dette året var 20 år og bodde på Bækkelagshøgda, hadde en hagle og gikk på kråkejakt i området, men visste ikke at det var fare for å bli skutt på om søndagene.



God sommer!

"Aktuell Historie" tar nå en sommerpause, men er tilbake til høsten.

Jeg ønsker alle lesere av "Aktuell Historie" en riktig god sommer!

Hilsen Gunnar

Nettavisen ønsker en åpen og levende debatt.

Her kan du enkelt bidra med din mening.

Annonsebilag