RING: 02060 E-POST: 02060@nettavisen.no
Ønsker du å sende video eller andre dokumenter? Benytt 02060@nettavisen.no
Kontakt oss

Ekeberg var, er og blir fantastisk

I fjor ble Oslo beskrevet i pressen som en kjedelig turistby og Ekeberg ble i denne sammenheng forbigått i taushet. Det beror nok på en stor mangel av kunnskap om hva Ekeberg har av verdier.

Jeg siterer et stykke i Gamle Aker Budstikke fra juni 1960:
Vårt bumerke er Ekebergsåsens profil med Sjømannsskolen, innfallsporten, om vi kan bruke et slikt uttrykk, til det område som naturlig er avisens distrikt. Fra Ekeberg og sydover til grensen mot Oppegård. Fra fjorden østover til skogene.
Men Ekeberg er også porten den andre veien, mot byen, og hovedinnfartsveien til Oslo gikk i gamle dager over Ekeberg. Der finnes i Norge ingen utsikt som så ofte er omtalt med en så overveldende begeistring i eldre reisebeskrivelser, som utsikten fra Ekeberg. Som eksempel på den beundring utsikten kunne framkalle, skal vi gjengi i oversettelse en beskrivelse av tyskeren Küttner, som besøkte det daværende Christiania for godt og vel halvannet hundre år siden i juli 1798. Han skriver:
Christiania ligger i et nordisk paradis, en himmelsk egn, som jeg ikke hadde drømt om å finne på 60. graders nordlig bredde, og hvis beskrivelse jeg ikke ville ha trodd, om den ble skildret så sterkt og malende som jeg kunne ønske å male den.
Omtrent en time før man kommer til Christiania åpner seg fra et meget høyt berg en av de skjønneste utsikter jeg kjenner i Europa. Den er stor, vid og herlig, men ikke vill, som De kanskje ventet. Nærmest har De nakne klipper og i det fjerne skogkledte fjell, men ved Deres føtter ligger utbredt et rikt, fruktbart, bebygget land, en anseelig by, som imidlertid ser ut til å være større enn den virkelig er, og den mest maleriske havn som De kan tenke Dem. Jeg glemte fullstendig at jeg var på den 60. breddegrad og trodde meg hensatt til Europas vakreste, mest velsignede himmelstrøk. Jeg vet virkelig neppe noe sted om en utsikt som omfatter en slik mangfoldighet av gjenstander, og jeg kunne gjerne si landskaper. Den øvre del av Christianiafjorden ville ha bragt meg til å tenke på de skjønneste schweitsiske øer, hvis ikke de tremastede skip hadde sagt meg at jeg var ved havets bredd. Dertil er den hele vide egn så oppfyldt med landsteder og gårder, og alle disse har et så nydelig og behagelig utseende, og røper så meget velstand, at man tror seg å være i en fe-verden. Her er det skjønneste grønt, her er planter og trær av yppig vekst, her smiler velstand og velsignelse fram fra hver en krok. Jeg har senere enda en gang besøkt dette berg, jeg har vandret ut på høyden over fjorden og sett byen og dens omgivelser fra alle sider, alltid har jeg dvelet der med samme henrykkelse. Kort sagt, jeg kan ikke si Dem hvor vakker alt er omkring Christiania, og aldri har jeg følt en slik mangel på ord, mens min sjel er full av bilder.
(Fra "Gamle Christianiabilder" av A. Collett).
Dette var fra 1798 og så tar jeg med hva Yngvar Nielsen skriver i sin guide "Kristiania og Omegn" fra 1879:
Fra Toppen af Ekeberg ved Oslo, over hvilket der fører en gammel, stenet og bakket Vej, har man ligeledes en dejlig Udsigt, som allerede i forrige Aarhundre vakte fremmde Rejsendes Opmerksomhed og er omtalt bl. a. af Leopold von Buch, som første Gang besøgte Kristiania i 1812. Langs Foden af dette Fjeld er Smaalehnsbanen og en fortrinlig Chaussée anlagt, fra hvilke man ogsaa har mange vexlende Udsigter over fjorden. Især tager Bækkelaget (med Jernbanestation) og Ormøen med sine mange venlige Landsteder sig fordelagtig ud. Ormøen, der er helt optagen af private Landsteder, er ved en Bro forbunden med Bækkelaget, der ligger på Fastlandet. Ved denne Bro er en Brygge, hvor hen man hver eller hver halve Time kan gaa med det lille Dampskib "Ceres" fra Bjørviken. Naar man kjører en Mil udover denne Vej til Ljabro, kan man ogsaa kjøre tilbage igjen over Ekeberg, og faar da tilsidst nyde den storartede Udsigt over Kristianiadalen, som aabner sig fra Ekeberbakkens Top. En smuk Spadsertur er følgende: Ved Oslo Kirke tilvenstre op denne Bakke, paa hvis Top Gaarden Ekeberg (Familien Thoresens Stamhus) ligger. Indover den flade slette, hvorpaa første Vej tilhøjre følges. Man kommer her til Gaarden Jomfrubraaten, derpaa tilhøjre nedover Svenskesletten, der, som paavist af Professor L. Daae, har faaet sit Navn efter en Kamp, som i 1567 forefaldt paa Ekeberg mellom Svenskerne, som belejrede Akershus, og de fra Danmark til Undsætning ankomne Tropper. Vejen fører stejlt nedad, til dels gjennem Skov stadig med vide Udsigter over Fjorden til Kongshavn ved Foden af Ekeberg, hvorfra man kan følge Chausséen indover tilhøjre. Ved Kongshavn mærkelige Jættegryder, som dog til dels ere ødelagte ved Jernbanens Anlæg. Den saakaldte Kristian IIs Hule (der vel neppe med Grund har faaet dette Navn) er den største af disse og er fremdeles bevaret. Den ligger på Husenes Østside, lige under Chausséen. Da Kongshavn er privat Ejendom, maa man have særskilt Tilladelse for at kunne bese Hulen eller Jættegryden.
Vil man gaa længre indover Ekebergs Plateau, har man ved Landstedet Kastellet, i Nærheden af Østre Akers Kapel paa Sæter, en Tværvej, som fører ned paa Chausséen.
Ekebergs sydlige Side bebygges nu mer og mer med Landsteder, ligesom saadanne efterhaanden voxer op paa Øerne i Bundefjorden og paa den vestre Side af denne omtrent 23 Kilometer (2 Mil) lange Fjord, der to Gange daglig i Sommermaanederne befares af Dampskibet "Bundefjord" som anløber mange Steder paa Vestsiden, paa Næsodlandet. Saavel dette, som "Ceres", der gaar i Rute paa de indre Øer, gaar ud fra den indre Del af Bjørvikens
østre Side.
Jeg kan ikke dy meg for å ta med avsnittet "Færgemænd":
Færgemænd er stationerede ved Bjørviken om Sommeren fra Kl. 6 Morgen til 10 Aften, og ellers 1/2 Time før Solens Opgang til en halv Time efter dens Nedgang. De skulle have et Exemplar af Taxten hos sig. Inden Kranen og Borehullet Kr. 0,10; inden Akerselvens Udløb og Fæstningsbryggen Kr. 0,20; inden Vippetangen, Grønlien og Oslo Havn Kr. 0,40; inden Kongshavn og Hovedøens nordre Ende Kr. 0,60; til Sjursøen, Blekøen og Hovedøens søndre Ende Kr. 0,80; til Ormøen, Græsholmen Hegholmen og Lindøen Kr. 1,00. For Retur altid det halve. Efter Kl. 10 Aften Halvdelen i Tillæg; ligesaa; naar der er 2 Mand til at ro. Færgemanden er forpligtet til at vente 1/4 Time. For længre Venten og længre Ture efter Akkord. Børn det halve. 2 Personer betale som for 1 1/2, 3 som for 2, 4 som for 3 o.s.v.

Mest sett siste uken

Lik Nettavisen her og få flere ferske nyheter og friske meninger!

sterke meninger

Nettavisen vil gjerne vite hva du mener om denne saken, og ønsker en frisk debatt i våre kommentarfelt. Vær saklig og respektfull. Les mer om Nettavisens debattregler her.

Gunnar Stavrum
sjefredaktør

comments powered by Disqus

Våre bloggere