RING: 02060 E-POST: 02060@nettavisen.no
Ønsker du å sende video eller andre dokumenter? Benytt 02060@nettavisen.no
Kontakt oss

Med Udsigt over Øerne og Bundefjorden

Nordstrands Blad fra 2. februar 1973 gjengir en artikkel i Morgenbladet fra 1896. Selv om skildringen er 109 år gammel, finner vi fremdeles igjen meget av det som her blir skildret bare vi vil og tar oss tid til det.

Tenk deg tilbake til en tilværelse uten stress, uten TV, uten telefon, uten elektrisk strøm og uten trikk og bil. Det første du tenker er kanskje at det ikke er merkelig at en fikk mange barn. En hadde også tid til og glede av å nyte det vakre i våre omgivelser. Jeg oppfordrer deg til...
For ikke længe siden bragte Morgenbladet en meget varm og malende Lovprisning af Byens Omegn mod Vest og navnlig af Sandviken, hvor Artikkelens Forfatter syntes at bo eller at have boet meget. Det er sikkert og visst, at Byens Omegn mod Vest ligefra Bygdø til Asker på den ene Side og op mod Holmenkollen og Frognesæteren paa den anden, har en Rigdom paa naturskjønne Punkter som vel fortjener at roses i høie Toner. Med Byens vestlige Omegn i al Ære, vil jeg med den ærede Redaktions Tilladelse faa Lov til at minde om, at Byen har en ikke mindre tiltrekkende Omegn mod Øst i de meget bebyggede Villastrøg Bækkelaget, Nordstrand og Ljan og navnlig i de to sidstnævnte Steder. Ved Bækkelaget er der nok et Sparketag - - skjønt ikke saa meget nu, siden man har faaet den nye Zigzagvei før man kommer op til de vakreste Punkter i Høiden. Men er man kommet op, og mange passerer flere Gange daglig denne Vei op og ned mellem sine Boliger og Stationen saa har man til Gjengjæld en Udsigt over nedre Bækkelaget, Øerne og Bundefjorden som søger sin Lige.

De berømte Nordstrands- og Ljanssolnedgange

Nordstrand og Ljan har kanskje sine fælles skjønneste Punkter i Høidestrøget mellem begge de nevnte Steders Jernbanestationer. Der har man atter den før omtalte henrivende Udsigt over Øerne og Fjorden, men fra et saa meget østligere Synspunkt end Bækkelagets, at man faar Malmøsundet og kanskje Ulvøsundet med, hvilket hører væsentlig med til at gjøre de med Rette berømte Nordstrands- og Ljanssolnedgange saa uforlignelig skjønne. Disse Solnedgange alene med alle sine vexlende Belysninger og Gjenspeilinger i Vandet mellem Øerne er upaatvivlelig nok til alene at drage mangen Sommergjæst du til disse Kanter Aar efter Aar. Paa de herligste Aftener kan man nesten ikke rive sig løs fra dem, og jeg har seet gamle "Kræmmersjæle" som man næsten ikke skulde tiltro Sans for andet end Kassabøger og Butikskuffer, sidde Aften efter Aften nesten med Taarer i Øinene og nyde de nordstrandske Solnedganges betagende Lysbrydninger.

Det er forresten et slaaende Diskussionsthema mellem gamle Nordstrands- og Ljansbeboere, om hvorvidt det er forholdsvis behagelig at bo derude Sommer eller Vinter, sammenlignet med Livet i Byen paa de tilsvarende Aarstider. De, der holder paa Sommeren, priser Aftenbelysningerne, Skovstierne og Granduften m. m. Vinterelskerne mener, at der om Vinteren er endne mer Forskjel mellem den rene Luft derude og Byens Sodopfylte Atmosfære end om Sommeren, og de kan ikke se sig mætte paa de glitrende Sneflader eller paa de Rim- eller Snedækkede Grantrær langs Spaserveiene. Den tiltagende Villabebyggelse og de mange store Pensionater, der i Regelen er fyldte Vinter som Sommer, er forresten det bedste Bevis for, at det er behagelig at bo paa Nordstrand og Ljan. Og det er en Kjendsgjerning, at de som begynder at færdes der, stadig drages tilbage, og i Regelen ikke trives, om de for en Gangs Skyld forsøger sig paa Vestkanten af Byen.

De "Sæsonreisende"

Det er jo dem, som synes, at det ialfald om Vinteren maa være saa altfor ubekvemt at bo derude, ialfald for Folk, som daglig maa ind til Byen. Men den lille Jernbanetur paa et Kvarters Tid betragtes vistnok af de fleste daglige Passagerer nærmest som en Adspredelse. De "Sæsonreisende" finder her hverandre med bestemte Tog paa bestemte Pladse i Kupeerne og faar sig mangen liten gemytlig Passiar, hvori de holder hverandre à jour med Dagens Begivenheder. Det er vel ikke for intet, at Nyheder derude gjerne fremkommer i den Form: "Det blev fortalt i dag i Kupeen", men hvis man skulde tage dette som noget Vidnesbyrd om, at visse Kupeer på Ljanstoget er særlige Sladderens Reder, saa gjælder det her som overalt, at klar af Sladderen kan Enhver holde seg , som bare selv vil.

At omtrent den hele Befolkning derude kjender hverandre af Udseende og saa smaat af Levnedsløb, selv om man ikke er "paa Hat" med hverandre, giver paa den anden Side en hvis Hjemlighedsfølelse. Og skulde man i det ene Pensionat faa vide, hvad man samme Dag har spist til Middag i det andet eller en anden lignende Mærkelighed, saa kan jeg ikke indse, at der er nogen større Ulykke skeet.

En Kjendsgjerning er det som sagt, at Folk trives derude, og jeg vil tillade mig at slutte, som jeg begyndte: Byens vestlige Omegn og dens Lovprisere; i al Ære, men mod Østkantens Solnedgange og dens eiendommelige henrivende Udsigt over Øerne og Fjorden har Vestkanten efter min Mening i ethvert Fald intet at stille op.

Forresten maa hver især have Lov til uden forringelse fra andre Parters Side at prise de Strøg af Christianias vakre Omegn, der ved Hjemlighedens Makt er bleven ham kjært fremfor andre. Den før nævnte Forfatter har sunget Sandvikens og tilstødende Trakters Pris, for Holmenkollen og Tilligelser stødes der stadig i Trompeten, med en ærede Redaktions Tilladelse har jeg i dag derfor tilladt mig denne lille Floge over Nordstrand og Ljan, som ialfald fuldt vel fortjener at erindres ved Siden af Byens vestlige Omegn.

Mest sett siste uken

Lik Nettavisen her og få flere ferske nyheter og friske meninger!

sterke meninger

Nettavisen vil gjerne vite hva du mener om denne saken, og ønsker en frisk debatt i våre kommentarfelt. Vær saklig og respektfull. Les mer om Nettavisens debattregler her.

Gunnar Stavrum
sjefredaktør

comments powered by Disqus

Våre bloggere