*Nettavisen* Nyheter.

Omskjæringsdebatten i Danmark: forskningen til Morten Frisch

Hva viser forskningen egentlig til Morten Frisch om mannlig omskæring?

(Det har i disse dager vært høring om tidlig mannlig omskjæring i Folketinget i Danmark. Til tross for at videnskab.dk har vært villige mikrofoner for Morten Frisch, ønsker de ikke å publisere innlegg som er kritiske til hans forskning. Derfor utgis denne her, tildels også for dansk publikum. Derfor litt dansk ortografi og tegnsetting, uten at jeg skal påberope meg å beherske dansk skriftlig særlig godt. Se nederst om Frisch)

Morten Frisch lener seg på egen forskning for å rettferdiggjøre en militant og uforsonlig holdning, ikke bare om saken, men alle som mener annerledes enn ham. Problemet, er at hans studier forteller oss absolutt intet om følger av tidlig mannlig omskjæring.

Centralt i Morten Frischs standpunkt om tidlig mandlig omskæring er en studie han selv er medforfatter til, som viser at omskårne mænd oftere har store seksuelle problemer, og at kvindelige partnere til omskårne mænd oftere har seksuelt besvær.

Mens Frisch selv er meget skeptisk til studier som konkluderer anderledes enn ham, tillægger han sit eget studie stor betydning. Er dette berettiget?

Lad os først fastslå, at spørgsmålet handler om effekterne af tidlig, såkaldt "rituel" omskæring af drengebørn udført på forsvarlig vis, altså en helt bestemt intervention.

Den ideele undersøgelse, for at besvare dette spørgsmålet ville være en dobbelt-blind, placebo-kontroleret og randomisert interventionsstudie som fulgte børn helt til de ble voksne. Det er av naturlige årsager ikke muligt, at bygge en dobbelt-blind eller placebo-kontrolleret studie. Og det er praktiske årsaker, til at effektene ikke kan følges over tiår hvis vi skal ha svar nu; og det er videre etiske årsaker til at man i Norden ikke kan randomisere kontroll- og testgruppe.

Derfor er det spesielt vigtigt, at studier som ligevel forsøker at finne svar på spørgsmålet er sine begrensninger bevidst og forsøger at minimere bias, nøytralisere variabler, og fremfor alt ha sammenlignbare test- og kontrollgrupper. Det er spesielt viktigt, at forstå og om muligt nøytralisere "confounding factors" for resultatene.

Konklusioner, som fremlægges af Frisch må antages underbygget af på hinanden afhængige faktorer, nemlig: udformningen af hypotesen, rekrutteringen af både test- og kontrolgruppen, undersøgelsesmetoden, hvilke spørgsmål man søger besvaret, analysemetoden, og hvilken tillid man har til både det generelle fund og præcisionsniveau af svaret. Ét svagt led i kæden svækker selvsagt forskningskvaliteten og resultaternes validitet.

Her skal vi undersøge studien til Frisch ved at begynde med hans fund og arbejde oss ind i hans metode.

Præcisionsniveauet: Hvis vi antager, at forskellene mellem test- og kontrolgruppen eksisterer, giver undersøgelsen ikke grundlag for at udtale sig om, precist hvor store disse forskelle er. Det eneste man kan sige er, at det er en statistisk signifikant forskel mellem grupperne.

Signifikans: I undersøgelsens mandlige population var det 125 personer ud af flere tusinder, der var omskårne. Af disse havde ti menn raporteret seksuelle problemer. For at undersøge, om hyppigheden blandt disse var højere end man kunne forklare ved tilfældigheder, analyseredes derfor forskellen med via odds ratio. Dette er en legitim analysemetode, men har sine begrænsninger, særlig hvis man skal måle på andet end sjældne forekomster. Resultaterne havde derfor været mere overbevisende, hvis man i stedet havde benyttet sig af en risk ratio, alternativt er det oplagt at have benyttet begge, for at udrydde tvivl ved odds ratio benyttelsen.

Sammenligningsgrundlag: I den publicerede, peer-reviewede artikel blev det ikke oplyst hvorvidt der blev spurgt til alder eller årsag til omskæringen blandt de 125 omskårne mænd. Det oplyses blot, at 15% (ca 19 mænd) blev omskåret før de var seks måneder gamle, og at 89% af de omskårne mænd havde oplyst at deres religiøse overbevisning var lutherske eller "ingenting". Ud fra oplysningerne i den publicerede artikel er det derfor rimelig at antage, at mellem 80% og 90% af de omskårne mænd blev omskåret af medicinske årsager, og at dette blev gjort efter spædbarnsalderen. Dette stemmer forøvrigt godt overnes med den kendte hyppighed af fimose. Frisch har efter at artikelen ble publiceret oplyst at "de fleste" af de 125 mænd - altså testgruppen - blev omskåret som unge, men det vides ikke, hvorvidt der blev spurgt om alder ved omskæring.

Dette er som sådan irrelevant, for det afgørende er årsagen til, at de ti mænd med problemer blev omskåret, og i hvilken alder indgrebet skete. Det skal ikke mer til enn at at blot få af disse få mænd blev omskåret af medicinske årsager til at analysen og resultaterne er meningsløse, da analysepopulationen er så lille.


Metoden for dataindsamling kvalitativt via interview og spørgeskemaundersøgelser og var derfor sårbar for "reporting bias", dvs. at svarene kan påvirkes af måden spørgsmålene bliver stillet, hvem som stiller dem, om respondenterne sidder for sig selv osv.

Rekruttering og udvalg: studiet var designet som et populationsstudie, en ofte benyttet metode ved måling af hyppigheden af forskellige forhold i en gruppe. Dette står i modsætning til studiets intension, som var at undersøge forskelle mellem to grupper, hvor man allerede vidste, at den ene var langt større end den anden. Frafaldet blev også stort, og det faktum at muslimer var vældigt underrepræsenteret i udvalget indikerer en klar bias i den gruppen, som ble undersøgt.

Hypotese: studiet blev designet uden nogen hypotese, som skulle testes. Dette er en metodik som blandt forskere omtales som en "fiskeekspedition" fordi den egner sig bedre til at afdække områder til videre studier, end til at bevise (eller modbevise) en tese eller et specielt fænomen.


Frisch mener videre at et studium fra Belgien (fulltekst) og et fra Portugal bekrefter hans fund. Her skal det først påpekes, at ingen av disse forsøgte, at replikere Frischs metode. Likevel gentar de mange av svaghetene i Frischs studie og har noen av sine egne begrændsninger. Den belgiske rekrutterte respondenter med flyveblad og hentet inn svar over internettet, hvilket gjorde det umulig at kvalifisere besvarelser. Analysen tok heller ikke høyde for alder og årsak til omskjæringen, selv om meget tydet på at de fleste ble omskåret for fimose sent i barndommen eller i ungdommen. Den portugisiske studien viser til alt overmål det motsatte av Frischs konklusjoner, i det den kun dreide seg om voksne menn som var omskårne av medisinske årsaker og som opplevde mindre smerte etter omskjæringen.

Kvinner: Frisch finner også en statistisk signifikant forskell blandt kvinner, men her er testgruppen - altså kvinner med omskåret partner - enda mindre og muligheden for "confounding factors" enda større.

Der er altså en mængde svagheder i studiet som skaber stor usikkerhed omkring resultaterne. Nogle af disse kan adresseres til Frisch: manglende hypotese, feilbrug af populationsstudie, at omskæringsårsag og alder ved omskæring ikke regnes med, og valget af odds ratio fremfor risk ratio.

Andre begrænsninger er generelt kendt når man arbejder med in natura studier: objektive mål på seksuel funktion og nydelse er vanskelige at nå, volunteer bias og reporting bias er vanskelige å undgå i sådanne studier, m.m.

Studiet er dog nyttigt til at danne hypoteser til videre studier med bedre design, for eksempel: hvad er det for faktorer, som skaber seksuelle problemer hos mænd omskåret af medicinske årsager i voksen alder? Kunde disse ungås om mændene blev omskåret i ung alder? Hvilken rolle spiller teknik og færdighed i udfaldet af medicinsk indikeret omskæring?

Frisch bør opmuntres til å forske videre på disse spørgsmål, fremfor å trekke konklusjoner og fremme påstander, som mangler videnskabelig grunnlag.

(Jeg og andre som har vært i debatt med Frisch har opplevd at han sjeldent besvarer innvendingene mot meningen hans men i stedet tyr til personangrep. Bare å se her for eksempler og her for litt grundigere gjennomgang av hans debattform. Men jeg ønsker at hans meninger dømmes ut fra innholdet i dem, og så får han heller opptre som en bølle). Her er nok et eksempel på hvordan han håndterer folk som er uenige med ham - ikke et ord om innhold, kun personangrep.

Nettavisen ønsker en åpen og levende debatt.

Her kan du enkelt bidra med din mening.